Skovlunde landsby


    Gammel Skovlunde Landsby

Skovlundes historie går ifølge skriftlige kilder tilbage til år 1249, hvilket man kan læse om i den lille bog SKOVLUNDE FØR OG NU skrevet af Svend Jørgen Jensen i anledning af Skovlundes 750 års jubilæum i 1999. Kjeld Johansens tegninger af de gamle huse og lokaliteter som de ser ud i dag, gør bogen velegnet som guide til en byvandring i landsbyen, som nu bliver senior bofællesskabets nærmeste naboer.


Bogens forfatter har givet tilladelse til at kopiere tekst og billeder fra bogen.


Udskifning i 1700-tallet

 

Kortet foroven fra udskiftningen i 1700-  tallets Skovlunde viser en såkaldt "stjerneudskiftning".

Man genfinder vejføringen på kortet fra 1948 til højre.


Fløjholmen hedder nu Marbækstien og Hanevadsvej er nu en del af Ballerup Boulevard.


Det øverste af Harrestrupvej ud for 3) Lystoftegård er nu Gl. Skovlundevej, hvor fælleshuset er nr.1.


Til højre for Ejbyvej blev sidst i 1960erne bygget Seminariet og Rosenlunds- skolen, som blev indviet i 1967.

Hele området mellem Ejbyvej og Ballerup Blvd.blev udstykket til villakvarter fra sidst i 1950erne til 1970erne og Skovlunde Bypark blev indviet.


Når Skovlundes veje syd for Ballerup Boulevard ser ud som de gør, skyldes det udskiftningen i 1700-tallet, hvor flere af de store gårde blev liggende omkring gadekæret, men jordene blev flyttet ud i kiler fra gårdene.

Prøv at sammenligne udskiftningskortet fra 1700-tallet med kortet fra 1948.

Skovlunde 1948


Gadehusene i Gl. Skovlunde


De to længehuse Gl. Skovlundevej 5 og 7 blev opført ca. 1750.


Men til trods for Museumsrådets anbefaling om bevarelse, "da husene udgør et udtryksfuldt hele, der historisk tilhører landsbyens struktur", gav

kommunalbestyrelsen i Ballerup i 1998 tilladelse  til nedrivning og opførelse af et nyt.


På billedet til højre ses de to længehuse

ved gadekæret på et gammelt postkort.

Til højre for vejen er det Kavsbjerggård,

og i baggrunden ses mejeriskorstenen.

"Kavsbjerggård". Den eneste af Skovlundes gamle gårde, der stadig står, som da den oprindelig blev bygget. Da Ålegård blev flyttet ud, blev Kavsbjerggård opført på det sted i landsbyen, hvor Ålegård havde ligget for østenden af gadekæret.

Det nuværende stuehus blev bygget i 1831 af Peder Andersen fra Glostrup, der blev gift med en af døtrene fra gården.

Da gården gik ud af drift, blev den i 1962 lejet ud til firmaet Electrolyd.


Efter at have ligget ubenyttet i henved 20 år, blev et projekt om renovering og ombygning af gården til 10 ejerlejligheder ført ud i livet i 2015.


"Skovlunde Sprøjtehus" over for gadekæret. Regeringen gav i 1764 ordre til, at der i hver bondeby skulle være et "slange-sprøjtehus med tilbehør". Bønderne skulle "efter formue og tilstand" holde sprøjte og gadekær eller brand-dam i orden, og sognefogeden skulle være brandfoged.

Th.: Skovlunde Købmandshandel:

Fra gammel tid har der været en høkerforretning i Skovlunde, men fra omkring slutningen af 1800-tallet var der hele to købmandshandler i landsbyen, og de lå næsten side om side.

Den ene ved siden af skolen og den anden på Ejbyvej.

Fra 1903 er der iflg. bogen "Skovlunde før og nu" helt styr på, hvem der drev købmandshandelen på Ejbyvej 12,

men den måtte lukke i 1974.


"Bedstes hus". For vestenden af gadekæret boede tidligere  forfatteren og tegneren Ib Spang Olsens (bl.a. kendt som illustrator til Halfdan Rasmussens børnerim) bedstemor, Ane Sophie Rasmusdatter, født 1853.


I bogen "Fra purløgsbed til Skumpelskud" skriver han, at bedstemors første mand omkom ved en brand i Brønshøj, hvor han fik det brændende stråtag ned over sig.


Bedstemors anden mand, skomageren Hans Olsen blev Ib Spang Olsens farfar.


Ane Sophie Olsen døde 90 år gammel i 1944 og er begravet på Ballerup Kirkegård


"Skovlunde Skole". Allerede i 1700-tallet lå der en skole i Skovlunde. I 1884 blev den gamle stråtækte skole revet ned, og man byggede en ny, solid grundmuret skole-bygning, som den stadig ses i dag. Nu brugt af frivillige foreninger.

Tv.:  "Asylet" - nu Gl. Skovlundevej 13.

I 1890 indrettede man her Skovlunde Asyl. Der blev antaget en "asylmor", der for et mindre honorar skulle tage sig af børn mellem to og syv år, og også lære de større børn at læse og skrive.